Måltidspædagogikken
I Storvorde børnehave har vi madordning fra fru. Hansens kælder. I køkkenet til at anrette og bage har vi ansat Nadia som er vores søde husassistent. Madordningen er incl. formiddagsfrugt og eftermiddagsfrugt, med knækbrød, riskiks og hjemmebag. Madordningen veksler mellem varm mad, og smør-selv med en lun ret. I kan følge madplanen på Fru Hansens kælders hjemmeside
Et måltid handler ikke bare om at få fyldt ”benzin i tanken” men om at sanse og udforske en verden børnene ikke selv har adgang til, uden støtte. I Storvorde arbejder vi derfor med inddragelse, nysgerrighed og dialog under alle vores måltider. Børn må meget gerne være nysgerrige på den mad vi får, og personalet kan derved være med til at motivere børnene til at smage nye ingredienser.
Det er de voksnes ansvar at være med til at opbygge børnenes madkultur, hvorved de følgende punkter er rammen for. Vi skal anse det pædagogiske måltid som en proces, hvor maddannelse, fællesskab og samvær er i højsædet.
Der skal altid vaskes hænder inden vi sætter os til frugt eller frokost. Det gør vi for at lærer børnene om god hygiejne og selvom hænderne ikke bliver skinnende rene, så lærer børnene en god rutine, at "inden mad, så det hænderne i bad". De voksne guider og støtter børnene i håndvask, indtil vi kan vurderet at de nu er selvkørende og kan reagere på beskeden om selv at gå ind og få hænderne vasket. I mens er madduksene gået ud efter rullebordet, og er begyndt at dække bord. Her starter tidlig tal og matematik forståelse. Hvor mange tallerkner og glas skal på, skal vi bruge ske eller gaffel.
Inden vi begynder at spise, så venter vi på at alle børn på stuen er kommet på plads. Det er en god øvelse til at vente på tur og huske at få sine venner med. Når alle børn er klar, får madduksene lov til at præsentere maden.
Måltidets længde kan varigere meget fra barn til barn, men det er de voksne der sætter rammen for børnene, så ingen føler de skal haste igennem deres mad. Der er en opmærksomhed på at nogle børn, kan have svært ved at spise på eget initiativ – der hjælper de voksne selvfølgelig med høflige påmindelser om, at munden også skal tygge og ikke kun snakke.
Børnene rydder også op efter dem selv og skraber madaffald i de grønne skraldespande, som de kender hjemme fra. Tallerkner, glas og bestik kommer på rullebordet, og bliver trillet ud i køkkenet
Det pædagogiske værtskab
Vi som voksne har en betydelig rolle for, hvordan et måltid går. For at give et indblik i de voksnes rolle for måltidet, kommer en kort liste over de principper de voksne skal arbejde ud fra.
- Positiv tilgang til maden, uanset om man kan lide den eller ej. Dette gælder om mimik, tale og kropssprog.
- Er vejledende for børnene – især de nye i børnehaven.
- Er i dialog med børnene; f.eks. hvor kommer den fra, hvordan ser den ud osv.
- Den voksne har til opgave at fremstå nysgerrig på alt mad.
- Er den gode rollemodel for bordskik og skabe en rar stemning ved bordet, igennem hele måltidet.
- Sørger for at der er fokus på maden og undgår forstyrrende elementer så som snak imellem rummene og underlader at forlade bordet under måltidet.
Den voksnes rolle er altså afgørende for børnenes forhold til mødet med ny mad, det sociale i et måltid, dialog, finmotoriske kundskaber, selvhjælp osv.
Måltidspolitik
Storvorde børnehave har ingen sukkerpolitik men vi arbejder ud fra en fornuft brug af sukker. Med det mener vi, at vi i hverdagen ikke giver saftevand, slik eller kager – men ved særlige lejligheder så som fødselsdage, traditionsdage osv. Det vil være saftevand og som oftest popcorn eller kage/muffins.
I hverdagen bliver børnene tilbudt vand og mælk. Vi tilbyder mælk til frokost og vand fra deres drikkedunk til formiddags- og eftermiddagsfrugt.
Særlige hensyn
Inden dit barn starter er du til en opstartssamtale, og til den spørger vi om dit barn har allergier - Har dit barn allergier, håndterer vi det i køkkenet - og beder om en lægeerklæring.