Forældresamarbejde er et partnerskab
I Storvorde Børnehave ser vi forældresamarbejdet som et partnerskab. Forældre og medarbejdere er fælles om at skabe de bedste vilkår i børnehaven og derfor har vi daglig kontakt imellem forældre og medarbejdere.
Lige som forældre kan have forventninger til os som professionelle og institution, så har vi ligeledes forventninger til forældre.
Forventninger til forældre
Vores forventninger skal ikke ses som en tjekliste, men som guidlines til hvordan vi oplever at vores samarbejde styrkes bedst. Vi er kun interesseret i at vi alle kan få det bedste ud af vores tid sammen. Vores forventninger er;
- At I kommer til os, når I har en undren, er uenige eller har brug for råd eller sparring. Vi lægger stor vægt på forældrepartnerskabet og vægter åben dialog.
- At I følger med i jeres barns hverdag, læser vores opslag og deltager i arrangementer.
- At I fortæller os når der er sket ændringer i jeres familieliv som kan påvirke jeres barn, for at vi kan møde barnet hvor det er, tage hensyn og stille krav til jeres barn som vi ved at det kan mestre.
- At I holder jeres barn hjemme når barnet er for syg/sløj til institution. Storvorde Børnehave anbefaler at barnet har en feberfri dag hjemme.
- At når vi ringer til jer på jeres arbejde, så er det ikke for at forstyrre, men fordi jeres barn er syg, kommet til skade eller at vi har brug for jeres hjælp til at afklare barnets tilstand. Vi forventer derfor at I tager os og jeres barn alvorligt og ringer tilbage hurtigt, hvis vi lægger en besked eller I kan se at vi har ringet.
- At I henter jeres barn hurtigst muligt når vi ringer jeres barn syg hjem. Vi har ansvaret for alle børnene og derfor er det vigtigt at stoppe smitten.
- At I benytter Aula tjek ind appen eller skærmen, når I afleverer og henter jeres barn.
- At I ringer til os hvis I er forsinket eller henter på et andet tidspunkt end angivet ved aflevering.
- At I opdaterer jeres barns stamkort på Aula når der er ændringer.
Forældreråd
Vi har, heldigvis, meget engageret forældre i Storvorde Børnehave. Vores forældreråd er forældrenes mulighed for at tage tematikker op til dialog med det pædagogiske personale De kan komme med ønsker og råd, og forældrerådet er derved forældrenes talerør til institutionens personale, så de derved bedst mulig kan understøtte den pædagogiske hverdag i Storvorde børnehave.
Forældrerådet er underlagt tavshedspligt og må kun fortælle hvad der aftales på et forældrerådsmøde. Tavshedspligt er gældende selvom man stopper i forældrerået.
Der er valg til forældrerådet på forældremødet i efteråret.
Forældrerådet afholder ca. fire møder om året. Møderne ligger i tidsrummet kl.16.30 - 18.30.
Forældrerådet inviteres til at have en repræsentant med, ved ansættelse af det pædagogiske personale.
Forældrerådet vælger en forperson, der sidder med i Dagtilbudsbestyrelsen. Dagtilbudsbestyrelsen består af forpersonerne fra de 11 institutioner i dagtilbuddet, repræsentanter for personalet og lederne samt dagtilbudsleder Trine Nielsen.